Saleby Gård ligger centralt placeret, i forhold til Falköping by og forskellige interessante turistattraktioner.
Afstande fra Saleby Gård
• Falköping 7 km. 10 minutter i bil.
• Falköpings Golfklub 9 km, 10 minutter i bil.
• Hornborgasjön, Tranedansen. 20 km. 20 minutter i bil.
• Skövde 40 km. 35 minutter i bil.
• Skara 35 km. 35 minutter i bil.
• Lidköping, Vänern 55 km. 45 minutter i bil.
• Jönköping, Vättern 60 km. 50 minutter i bil.
• Göteborg 140 km. 1 time og 45 minutter i bil.
• Kalmar 270 km. 4 timer i bil.
• Stockholm 390 km. 4 timer og 30 minutter i bil
• København 400 km. 3 timer og 45 minutter i bil.
• Oslo 330 km. 4 timer i bil.
For information om attraktive seværdigheder i lokalområdet
(klik her www.falkoping.nu/sevärdigheder)
Svæveflymuseum.
Ållebergs svæveflyvemuseum ligger i sammenhæng med Svæveflyskolen og Café Ålleberg på toppen af Ålleberg, hvilket er i gåafstand fra Saleby Gård. Museet er et af de eneste af sin slags i Sverige, og viser svæveflyets historie. Der findes mange forskellige fly at se, blandt andet er det muligt at se verdens nu ældste flyvende Tiger Moth. Guiderne viser gerne rundt, og fortæller om de forskellige objekter. Mange af dem har selv lært at flyve på Ålleberg, og har ligeledes anvendt de forskellige fly og redskaber der nu vises på museet.
Museet åbner den 25. maj 2010, og har derefter åbent hver dag hele sommeren fra kl. 11.00 - 17.00
Entré
- Voksne 35,- SEK
- Familie 65,- SEK
- Grupper på mindst 10 pers. 25,- SEK pr. pers.
(her indgår 45 min. guidet tur)
|
For yderligere information er de altid meget velkommen til at kontakte museet på:
Rundflyvning.
Der er også mulighed for rundflyvning i et af svæveflyskolens svævefly sammen med en instruktør. Dette afhænger dog af vejret, men der er generelt gode muligheder for at vejret er ”flyvevejr”. Prisen for en rundflyvning er 1000,- SEK.
For yderligere information eller booking af en flyvetur kan svæveflyskolen kontaktes på følgende:
| Telefon: | 0046 515 37 152 |
| 0046 515 37 151 |
Tranedans.
Hornborgasjön ligger cirka 20 kilometer fra Saleby Gård, hvilket er cirka 20 minutter i bil.
Ved Hornborgasjön kan man i april måned hvert år opleve et enestående syn af op imod titusinde af traner der ”danser”.
Hornborgasjöns naturreservat er samlingssted for tranerne inden at de i par flyver videre ud i moser og søer i Skandinavien for at tilbringe en sommer i nord. Tranerne har taget den lange rejse fra Extramadura i det sydvestlige Spanien. Nogle af tranerne vælger måske at tage et stop i Nordtyskland, inden de sætter kursen mod Hornborgasjön.
Tranerne har tradition for i foråret at lave et ophold omkring Hornborgasjön.
Tilbage i 1800-tallet var det foderet fra de efterladte frosne kartofler på de omkringliggende marker, som tiltrak tranerne. I dag er Hornborgasjön et naturreservat, og en del af et internationalt ramsjarområde, hvor man fodrer tranerne med korn så de kan komme til kræfter, inden at de skal videre til deres sommerresidens. Hornborgasjöns naturreservat er ikke kun et paradis for traner. Det lavtliggende vandområde er et vigtigt hvile- og yngleområde for mange forskellige fugle. Det er absolut et af Sveriges bedste fugleparadis.
Tranedansen er et sikkert forårstegn, og lokker hvert år mindst 150.000 besøgende til Hornborgasjön i løbet af fire uger.
Det er absolut en oplevelse værd at se de prægtige traner, og deres yngledans.
Information om tranen:
• Tranen har et vingefang på 120 cm.
• Har lange ben og hals.
• Den er grå med sorte svingfjer.
• Hovedet er sort, hvidt og rødt.
For yderligere information omkring tranerne og Hornborgasjön (klik her www.hornborga.com)
Golf.
Falköpings Golfklub ligger cirka 9 km fra Saleby Gård, hvilket er 10 minutter i bil.
Falköpings golfbane blev stiftet d. 18 januar 1965. Banen er på hele 27 huller hvoraf de sidste 9 huller blev færdig i 2006. Disse 9 huller blev indviet i samarbejde med Telia Touren for damer som kom forbi Falköpings GK i september 2006.
Den gamle bane er en middelsvær bane og er udpræget en skov/park bane. Den bæk som rinder igennem banen gør, at den kloge golfspiller tænker sig om en ekstra gang. Hullerne er varierende og noget kuperede. På nogle huller findes der gode chancer for en birdie eller nem par. Andre huller kræver mere omtanke og længde i slaget.
Den nye bane har delvis samme karakter som den gamle bane, men er i højere grad præget af landskabet samt vandforhindringer. Nogle af banens huller giver dig en fantastisk udsigt over det omkringliggende landskab.
For yderligere information er de velkommen til at kontakte Falköpings Golfklub på
Telefon: 0046 515 312 70
Hjemmeside: www.falkopingsgk.com
Falköpings Golfklub
Berga Golfbana, Torbjörntorp
521 96 Falköping
Email: info@falkopingsgk.com
For oplysninger om greenfee klik under punktet Gäster på Falköpings Golfklubs hjemmeside.
Falköpings Golfklub
|